Måske går du rundt og funderer over, om der måske bliver forsket i tapeter – dette ofte meget flotte bagtæppe for vore liv i stuer og gemakker, men som vi oftest ikke skænker de store tanker. Og det gør der! Der forskes ivrigt i tapeter – både deres historie og den måde, som de forskellige typer tapet fremstilles på.
Et af stederne er Nationalmuseet i København, hvor man har afdelinger, der forsker i tapeter og kategorier som industritrykt tapet, kunstnertapeter og køkkentapeter.
Vil du selv skabe dig et godt overblik over, hvilke muligheder der er i dag med hensyn til tapeter, kan du besøge Familietapeter.dk, hvor du kan vælge mellem et hav af muligheder og finde lige netop det tapet, der passer til den måde, du gerne vil indrette dit hjem på.
Tapeter var tidligere et uhyre kostbart inventar, som blev fremstillet i hånden. Det kunne være vævet af silke med smukke mønstre, der krævede et uhyre antal timer ved væven, det kunne være malet på kunstfærdig vis, eller man kunne udføre tapet i læder, som blev forgyldt – det såkaldte gyldenlæder. Det siger sig selv, at tapeter dermed ikke var for almindelige mennesker. Tapeter blev brugt på de kongelige residenser, på herregårde og i kirkens repræsentative byggerier.
Industrielt tapet
Tapet, som vi kender det i dag, kom frem i den anden halvdel af 1700-tallet. Her tog den industrielle revolution fart, og man blev i stand til at lave trykt tapet ved hjælp af en form for valsetryk, så man kunne trykke baner, der var lige til at sætte op. Dermed kom tapeterne også længere ud i de forskellige samfundslag og fandt i stigende grad vej til borgerhjemmene.
Da det blev nemmere at fremstille tapeter, blev de også billigere. Dermed kunne folk tillade sig at skifte dem ud, hvis moden skiftede. Ofte kan man således, når man skal restaurere et hus, finde lag på lag af gamle tapeter på væggene – det kan blive et helt studium i modens skift gennem tiderne.
Tapettegner Bent Karlby
På Nationalmuseet, hvor man forsker i tapeter og også udstiller dem for publikum, findes en særlig afdeling med tapettegnerens Bent Karlbys værker. Det siger sig selv, at meget af dette er unika og dermed meget kostbare tapeter. Han levede fra 1912 til 1998 og blev betragtet som den bedste og førende tapettegner i 1940’erneog 1950’erne. Han er et godt eksempel på modens skifte. I 1940’erne tegnede han efter naturen, og eksempelvis et tapet med bjørneklo er berømt og udstillet på museer i flere lande. I 1950’erne blev stilen mere abstrakt, og det kunne han også håndtere.
Vil du se, hvordan der forskes i tapeter, og hvordan tapetteknikken og -moden har skiftet gennem tiden, kan vi bestemt anbefale et besøg på Nationalmuseet.