Er du studerende og på vej med din kandidatafhandling, ved du, at der er masser af ting at holde styr på. Ikke mindst når det gælder kontakter på universitetet og udenfor, som på en eller anden måde har betydning for dit projekt. Det gælder også, hvis du er sluppet gennem nåleøjet, er blevet færdig og måske er blevet ansat i et PhD stipendium på universitetet. Så skal der knokles igennem, og du skal have styr på alle dine interessenter.
En af måderne du kan gøre det på er med et godt system til styring af crm – CRM står for Customer Relations Management og er et softwarebaseret it-system, som især bruges i erhvervslivet til at styre kundekontakter, salgsarbejde og andre ting, der involverer kontakt med folk i og uden for virksomheden. Det kan sagtens anvendes i forskningsverdenen også som redskab til at styre især de relationer, som ikke er direkte del af dit forskningsprojekt, men alligevel er interessenter, der har indflydelse på det – for eksempel fonde, eksterne rådgivere og andre.
Krav til eksterne relationer
At være forsker i dag er et arbejde, der i langt højere grad end tidligere involverer folk uden for forskningsinstitutionen, hvor dit projekt er forankret. Dertil kommer et stort krav til alle forskere om at publicere deres resultater løbende i videnskabelige tidsskrifter og andre steder – så relationen til omverdenen betyder mere og mere for en moderne forsker. Ja, nogle gange kan man høre forskere klage over, at de skal bruge alt for meget af deres kostbare tid på at pleje kontakter, som ikke direkte betyder noget for deres resultater inden for forskningen, men som har betydning for finansiering af forskningsprojekterne, betydning for udviklingen af forskerens karriere etc. – alt sammen vigtige ting, som fylder mere og mere, men som måske kan virke generende, hvis man føler, at ens mission alene er at arbejde for sine projekter.
Forskerens rolle i dag har skiftet i forhold til tidligere. Også i forbindelse med selve forskningen, Hvor vi tidligere nok mere så på forskeren som eneren, der havde en idé med sit projekt, som han kunne arbejde med, er forskning i dag i højere grad teamwork, hvor mange arbejder sammen om at opnå et samlet resultat. Sådan var det nok også tidligere, men forskningen havde flere ‘stjerner’ i tidligere tider end i dag – tænk blot på navne som Einstein, Niels Bohr, H. C. Ørsted og Niels Steno. Selv om de havde dygtige teams omkring sig er det deres navne, vi husker i dag.