Ikke altid så glamorøst

Videnskab og forskning

 

Der er ikke mange, som reelt ved, hvor meget arbejde, og hvor mange fejltagelser, der sker i et laboratorium før resultatet er klar, og det hele står klar til at blive præsenteret for offentligheden og pressen. For det er ikke de mange timers arbejde, frustrationer og timers hårde kampe, der står forrest, og skal vises frem.

Det er derimod kun resultatet, som nogle gange kan have tråde mange år tilbage i tid, og det er ikke kun dem, som kommer og præsenterer det endelige produkt, som er forskerne, som har skabt det. Det er store team på op til 100 laboranter, forskere, studerende og mange andre, som har del i det, og de fortjener lige så meget ros, men det er sjældent vi ser dem, det er kun på deres CV, vi kan være så heldige at finde ud af, at de har været til medicinske, teknologiske, økologiske eller andre landvindinger, som kan være til stor gavn for mange.

Hårdt arbejde

Så forskerarbejdet er ikke altid så glamourøst, som mange af os går og tror. Der er mange store projekter, som bliver forkastede, inden de kommer frem til det projekt, som måske kan blive til noget. Det er forbundet med mange slidsomme timer for at finde det, som virker, og der er mange gode imperier, som er blevet forkastet allerede efter de første spæde forsøg, som klart har vist, det ikke ville gå, som forskerne havde prædiket.

Det er også derfor, så mange af de store videnskabeligt funderede firmaer skal bruge mange af deres penge, som de tjener, på at forske, for det er jo langt fra alt, som bliver til den store cash-cow og giver milliarder til ejere og aktionærer.